Husorden
Andelshaverne skal overholde foreningens husorden og efterkomme, hvad der i så henseende påbydes af vedtægterne og under hensyn til de øvrige andelshavere.
Andelshaverne skal altid have i erindring, at de i fællesskab er ejere af ejendommen og at de selv skal afholde alle udgifter. Det er derfor i andelshavernes egen interesse og til gavn for deres egen økonomi på bedst mulig måde at bevare, vedligeholde og værne om ejendommen og de forbedringer, der foretages.
Eventuelle tvister bør så vidt muligt løses i mindelighed mellem de berørte andelshavere uden inddragelse af bestyrelsen. Såfremt det ikke kan lade sig gøre, kan en skriftlig klage afleveres til bestyrelsen, som herefter vil vurdere sagen.
OVERHOLDELSE
Husordenen skal overholdes af andelshaveren. Andelshaver har ansvaret for, at dennes husstand, de personer, der er på besøg, overholder husordenen.
Hovedprincipperne i foreningens husorden er, at den beboer, der er omfattet af husordenen, udviser sund fornuft, hensyn over for andre og foreningens ejendom. Det betyder bl.a., at nedenstående skal overholdes.
REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE - FORENINGENS ANSVAR
Foreningen dækker udgifter til reparation/udbedring på ejendommen som f.eks.:
- Tag herunder undertag.
- Alle fælles lodrette rørinstallationer - i inkl. stophaner (Ballofix).
- Vandskader, der er forårsaget af defekter i fælles rørinstallationer og utætheder i tag (forudsat at de ikke dækkes af familieforsikring).
- Fjernvarmeanlæg - inklusive udskiftning af varmemålere, medmindre andelshaveren selv er skyld i at udskiftningen er nødvendig.
- Hovedinstallation af el.
- Udvendige revner i mure og vægge, der er fremkommet i selve ejendommen og dennes fundament.
- Udskiftning af punkterede termoruder, medmindre andelshaveren selv er skyld i punkteringen.
- Carporte, tag og træbeklædning. Hvis man selv ønsker at male udvendigt træværk, betaler foreningen maling.
- Vinduer og døre udvendigt.
- Det påhviler andelshaverne hurtigst muligt at melde enhver fejl eller uregelmæssighed ved de installationer, som ligger under andelsforeningens ansvarsområde. Fejlmeldingen skal ske til bestyrelsen.
REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE - ANDELSHAVERENS ANSVAR
Det påhviler andelshaveren at holde lejligheden i forsvarlig og tilfredsstillende indvendig stand.
Andelshaveren afholder som hovedregel selv alle udgifter til reparationer, udskiftninger og vedligeholdelse i lejligheden. Det drejer sig eksempelvis om:
- Alle vandrette rørføringer til og fra lejligheden inklusive gas- og vandhaner til stophaner (Ballofix), pakninger af enhver art, cisterner, radiatorer og termostater.
- Dørgreb, hængsler og låse til egen bolig.
- Udvendige postkasser, lamper og installationer.
- Indvendige døre og dørtrin.
- Hvidevarer og inventar
- Indvendige vinduesrammer og vindueskarme. (vedligeholdelse)
- Hele det elektriske system i egen lejlighed.
- Maling og tapetsering mv. incl. væghuller i egen lejlighed.
- Antenne- og kommunikationsforbindelser.
- Skader i såvel egen bolig som andre dele af ejendommen forårsaget af ulovlige installationer og brug af ikke autoriseret håndværker.
- Skader alle steder i ejendommen forvoldt af andelshavers husstand, inkl. husdyr.
FORSIKRINGSDÆKNING
Foreningen har tegnet forsikringer, som omfatter:
- Bygningsbrand m/kortslutning og restværdi
- Anden bygningsbeskadigelse, Svampe- og insektskade
- Husejeransvar
- bestyrelsesansvarsforsikring
Eventuelle følgeskader på indbo, dækkes ikke af foreningens bygningsforsikring.
AFFALD
Al dagrenovation skal pakkes ned i lukkede affaldsposer, inden det smides ud i affaldscontainer. Låget til affaldscontainer skal altid holdes lukket.
Øvrigt affald skal sorteres og placeres i de affaldscontainere/-rum, som er beregnet til det. Kommunes anvisninger skal følges.
Afbrænding af haveaffald må kun ske efter nærmere aftale med foreningens bestyrelse.
Det er ikke tilladt at henstille eller henkaste affald på foreningens fællesareal.
Fjerner beboeren ikke affald, herunder byggeaffald, der er blevet anbragt i strid med husordenen, vil affaldet blive bortkørt på beboerens regning.
HAVER
Beboeren har pligt til at vedligeholde egen have.
Haven må ikke anvendes til opmagasinering af fx affald, indbo og hårde hvidevarer.
Bestyrelsen kan beslutte at lade arbejdet udføre på beboerens regning, hvis beboeren misligholder vedligeholdelsespligten.
Større omlægninger af haven bør anmeldes til bestyrelsen inden arbejdet påbegyndes.
HUSDYR
I henhold til vedtægterne og afstemning på Generalforsamling.
PARKERING
Parkering af køretøjer og skal ske på egen areal .
SKADEDYR
Hvis en beboer opdager skadedyr, som fx mus, rotter og kakerlakker, skal beboeren straks meddele dette til bestyrelsen.
Husorden godkendt på generalforsamlingen den 15.03.2023 og revideret i 2024